Haslev

Akustisk blueskoncert hos Haslev Folk Club fredag aften

Forårssæsonens sidste koncert hos Haslev Folk Club bliver med H. P. Lange, der er en af de få kunstnere i Danmark, der dyrker den akustiske bluesmusik.

Fredag 21. april klokken 20:00 til 22:30 er der koncert med H.P. Lange med bandbiblioteket i Haslev.

H.P. Lange er en af de få kunstnere i Danmark, der dyrker den akustiske bluesmusik, vel at mærke på guitar. Han har for nogle år tilbage tilbragt et halvt år i New Orleans, hvor han spillede sammen med amerikanske bluesmusikere og lod sig inspirere af dem.

Han turnerer flittigt både i Europa og USA og giver rigtig mange koncerter, både på små spillesteder og på store jazz- og bluesfestivaler. Altså en dansker, der i høj grad slår sine folder uden for landets grænser.

H.P. Langes akustiske guitar-blues bliver denne aften backet up med en besætning med kontrabas, trommer, banjo og violin.

Billetterne koster 160 kroner og de kan bestilles på Haslev Folk Club’s hjemmeside.

Koncerten begynder klokken 20. Dørene åbnes klokken 19.30.

Kommentarer