Allan Olsen besøger Café Paraplyen onsdag

Haslev: Café Paraplyen får onsdag d. 18. januar besøg af skuespilleren Allan Olsen der vil fortælle om livet som både aktiv og ædru alkoholiker
Skuespilleren Allan Olsen besøger Café Paraplyen i Vestergade på onsdag d. 18. januar
Allan Olsen har været ædru alkoholiker i mere end 15 år. Han fortæller i dag åbent, gribende og levende om sit liv som både aktiv og ædru alkoholiker. Allan taler om livet og livskvalitet, om at sætte sig nye mål og hvad der gør hverdagen så fantastisk som ædru.
Allan forstår at fænge publikum, og ofte bliver der så stille, at man næppe tror det muligt. Allan Olsen er desuden charmerende og humoristisk i sin fortælling og fremtoning.
I tidsrummet klokken 17 til 18 kan der købes smørrebrød i Café Paraplyen.
Foredraget starter kl. 19.00 og der tages entre.
Arrangementet er åbent for alle.
Kommentarer