Alle Helgen gudstjeneste i Roholte kirke søndag
Roholte: Sognepræst Carsten Ackermann inviterer til Alle Helgen gudstjeneste i Roholte Kirke
Søndag den 2. november klokken 10.30 inviterer sognepræst Carsten Ackermann til Alle Helgen gudstjeneste i Roholte Kirke
Alle Helgen er den dag, hvor vi i kirken mindes dem, vi har mistet. Kirkegården er oplyst med levende lys, og der er mulighed for at tænde lys på vores kæres grave.
Inde i kirken giver levende lys, musik, sang og tale plads til både sorgen og glæden ved menneskelivet.
Som en del af gudstjenesten læses navnene på dem, som er døde i sognet og dem, som er begravede fra kirken det sidste år, op.
Bente Schultz på orgel og Anna Bernstein på violin står for musikken.
Efter gudstjenesten er der en kop kaffe og lidt lunt samvær i præstegården.
Kommentarer