Karise

Alle slap uskadte fra ulykke på Kildevej i Karise

Karise: Alle slap uskadte fra en soloulykke på Kildevej lige syd for Karise søndag formiddag

Søndag den 7 april klokken 11:09 skete der en eneulykke på Kildevej lige uden for Karise.

En 18-årig kvinde, der havde haft kørekort i fem dage, mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil, som rullede rundt fire gange, inden den landede på taget.

Læs også: Solouheld på Kildevej ved Karise i formiddags

Den 18-årige blev sammen med en 17-årig fyr, der var med i bilen, kørt til Køge sygehus til kontrol, men de viste sig ikke at være kommet til skade.

En 15-årig pige, der også var med, blev med ambulancehelikopteren fløjet til Rigshospitalet, men er heldigvis heller ikke kommet noget til.

Kommentarer