Alternativet starter ungenetværk
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/05/haslev_bibliotek-620x380.jpg)
Faxe Kommune: Alternativet planter nu de første frø til partiets lokale ungenetværk i Faxe-Stevns.
Tirsdag den 12. juli afholdes det første møde i Alternativets ungenetværk i Faxe-Stevns kredsen på Haslev bibliotek. Her vil initiativtageren, Naja Arndal Rasmussen, stå klar til at modtage alle de unge som har en interesse i eller blot ønsker at vide mere om Alternativet.
Det bliver en aften med mulighed for debat, brætspil, hyggeligt samvær og DR’s program ‘Uffes Alternativ’, som handler om starten på Alternativet, på skærmen.
Deltagerne få mulighed for at socialisere med andre unge, snakke og spise lidt økologisk mad. De kan også være med til at skabe grobunden for Ungenetværket for Alternativet i Faxe-Stevns kredsen.
Udover den inspirerende unge alternativist, Naja Arndal Rasmussen, vil man ligeledes i løbet af aftenen aftenen få mulighed for at møde nogle af lokalkredsens bestyrelsesmedlemmer, ligesom man vil komme til at møde en eller to af partiets lokale kommunalkandidater.
Kom gerne uanmeldt. Man kan sikre sig en bid mad og lidt at drikke, hvis man tilmelder sig ungeaftenen via Facebook-events siden. Man er også velkommen til at tilmelde sig via mail på faxe.stevns@alternativet.dk
Man kan følge Ungenetværket Faxe-Stevns på Facebook.
Alle er velkomne.
Kommentarer