Debat og politik

Alternativet Sydsjælland har valgt ny politisk leder

Alternativet Sydsjælland ønsker Franciska Rosenkilde tillykke med valget som ny politisk leder for Alternativet

4 gode og kompetente kandidater havde stillet sig til rådighed til posten som politisk leder. Udover Franciska Rosenkilde var det Jan Kristoffersen, Thor Clasen Jonasen og Troels Christian Jakobsen.


De bidrog hver især med forskellige kompetancer, baggrunde og ideer om, hvorledes vi igen gør Alternativet mere relevante, som stedet hvor de bæredygtige bevægelser finder parlamentarisk genklang, i forbindelse med samfundsdebatten og i de politiske beslutningslag.

Der foreligger nu et stort stykke arbejde, hvor vi sammen skal få genstartet den bæredygtige omstilling, både som bevægelse og som politisk parti, såvel kommunalt som regionalt og nationalt.

Her vil et samarbejde mellem Franciska og de øvrige kandidater udgøre en stærk konstellation, der vil kunne række ud til både parti, bevægelse og alle dem der ønsker en seriøs bæredygtig omstilling.

”Vi glæder os meget til samarbejdet med den nye politiske leder, og ser frem til at få lejlighed til at hilse på hende til Alternativet Sydsjællands Års- og Opstillingsmøde mandag den 15. marts” udtaler Jan Allan Andersen, forperson for Alternativet Sydsjælland.

Kommentarer