Karise

Alvorligt uheld med flere biler på Kildevej i Karise

Klokken 21.12 indløb der en alarm til 112 om færdselsuheld med flere biler involveret og fastklemte på Kildevej lige udenfor Karise og Politi, Ambulance og Faxe Brand & Redning blev sendt afsted.

Føreren af en Peugoet 406 havde mistet herredømmet over sin bil og fik snittet en modkørende Opel Astra hvorefter Peugoet’en stødte næsten frontalt sammen med en modkørende Ford Fusion som blev kastet ud i den nærliggende mark.

En kvinde i den havarerede Ford Fusion var teknisk fastklemt da hun klagede over smerter i ryg og nakke og måtte derfor med hjælp fra Faxe Brand & Redning klippes ud af bilen ved at man klippede taget af bilen.

Uheldet skete på Kildevej lige akkurat efter et skarpt sving og om det skyldes høj fart er Sydsjællands & Lolland Falsters Politi endnu ikke helt færdig med at undersøge.

Kildevej var helt spærret i et par timer efter uheldet hvor man skulle bruge en del tid på oprydning af de mange vragdele fra de tre skadede biler alt imens man ventede på at de to værst beskadigede biler blev fjernet fra stedet.

Kommentarer