Anholdt for at snyde penge fra ældre mennesker i Faxe

Faxe: En borger i Faxe anmeldte mandag to kvinder til politiet, som formodes at forsøge at snyde penge fra især ældre mennesker
Vagtcentralen i Næstved fik i mandags en anmeldelse fra en borger i Faxe, som var bekymret over to udenlandske kvinder, der har specialiceret sig i at snyde penge fra især ældre mennesker ved at bede dem skrive under på noget og derefter afkræve dem penge.
De to kvinder blev i sidste uge registreret med samme fremgangsmåde i Haslev og Kalundborg.
De to kvinder blev anholdt i Faxe af landbetjenten, men løsladt igen da de ikke var i besiddelse af nogle effekter der kunne bevise tilknytningen til mistanken.
Kommentarer