Anmeldte at unge lagde skærver på skinnerne

Haslev: Politiet blev mandag kaldt ud til Haslev Station hvor flere unge skulle have lagt skærver på skinnerne
Politiet fik mandag den 17. februar klokken 17.20 en anmeldelse, der lød på, at flere unge løb på skinnerne ved Haslev Station, og at der var lagt skærver og betonklodser ud på skinnerne.
Det er en ualmindelig farlig leg, som kan have store konsekvenser, og der blev derfor sendt en politipatrulje til stedet.
Det viste sig dog, at der kun var tale om nogle skærver, der formentlig var kastet ud på sporet, og at der ikke lå noget på selve skinnerne.
Kommentarer