’Annas Ballader’ kan opleves i Æblehaven i Faxe
De 10 sørgmuntre og gribende ballader om Annas liv kan opleves i Æblehaven i Faxe.
Onsdag den 10. januar klokken 13 kan man opleve de 10 sørgmuntre og gribende ballader om Annas liv i aktivitetscentret Æblehaven, Nygade 5 i faxe.
’Annas Ballader’ er en samling viser med musik og tekst af Ida og Bent From. Viserne kom til verden i Vemmetofte, hvor Ida og Bent From boede i en årrække på Godsforvalterboligen.
Samlingen blev indspillet i 1976 af skuespilleren Frits Helmuth med akkompagnement af Poul Godskes orkester. Godske stod endvidere for det musikalske arrangement.
’Annas Ballader’ beskriver på humoristisk form et livsforløb for pigen Anna, der er af fattig afstamning i en ikke alt for fjern fortid. Anna må gå så grueligt meget igennem, hvor hun blandt andet bliver gravid med en herremands uduelige søn.
Under over skriften ‘Og teksten var af Ida og Bent From’ vil’ man desuden kunne høre en lang række kendte danske sange og viser.
Det er Linda Duelund fra Rønnede, som på fineste vis fremfører viserne. Hun bliver akkompagneret af Jesper From (klaver), Bent Kværndrup (bas), Mogens Nielsen (harmonika og guitar) samt Frank Duelund (guitar). Jesper From, som bor i Dalby, er søn af Ida og Bent From.
50 års jubilæum
Bag arrangementet står Hygge og Kulturklubben i Faxe, der fylder 50 år i år. Det fejres den 3. oktober, men inden da har klubben meget at byde på. Interesserede kan finde årets program på Hygge og Kulturklubben i Faxe’s hjemmeside.
Kommentarer