Anne Troensegaard udtaget til VM bruttohold i dressur

Faxe: Anne Troensegaard er, med hesten Druebrogaard’s Quite Nice fra Dalby, blevet udtaget til bruttoholdet til VM i dressur for unge heste

Ved et dressurstævne i weekenden i Hvalsø blev Anne Troensegaard udpeget til det danske bruttohold til VM i dressur for unge dressurheste, der finder sted hvert år i august i den tyske by Verden.

Anne Troensegaard, der rider for Næstved Sportsrideklub, men træner sine heste på Kastaniegården i Faxe, er i forvejen et kendt ansigt i de danske hestekredse, idet hun med hesten Seduc er udtaget til det danske OL-bruttohold i dressur. Anne og Seducs bedste internationale resultater er en 5. plads ved hold VM, 2 gange Nordisk Mesterskab i 2009 og 2010 samt en samlet 13. plads ved World Cup.

Læs også: Faxe rytter udtaget til OL-bruttotrup i dressur

Hesten Anne er blevet udtaget på, er den 5-årige danske varmsblodshest, Druebrogaard’s Quite Nice, der er avlet af Ellen B. Skou og Lars Andersen, Druebrogård på Karisevej i Dalby.

Den endelige Unge VM-udtagelse afholdes på Middelfart Ridecenter den 30. juni og 1. juli.

På Youtube kan man se et klip med Anne Troensegaard og Druebrogaard’s Quite Nice fra unghestechampionatet i Herning i marts i år.

Kommentarer