Anne-Vibeke rejser i Faxe i aften

Faxe Kommune: I aften sender TV-stationen dk4 programmet Anne-Vibeke rejser i Faxe
Anne-Vibeke rejser denne gang i Faxe. Hun besøger blandt andet Faxe Kalkbrud – også kaldet for Danmarks største hul.
I udsendelsen lægges der vægt på, at vores områdes mange muligheder, er mere end rigeligt til en ferie.
-Faxe er meget specielt, for man finder både hvide sandstrande med børnevenligt badevand, fjorden med uberørt natur og så de dybe skove og enorme godser længere inde i landet, står der i programomtalen.
Læs også: TV-stationen dk4 sætter fokus på Faxe
Anne-Vibeke ser også nærmere på den voksende økoturisme, både i form af økologiske husmandssteder og ikke forurenende motorcykler på Feddet.
Anne-Vibeke besøger også Bondens marked, Børn og Dyr på Bregentved med mere.
Programmet er optaget i sommeren 2012.
Programmet hvor Anne-Vibeke rejser i Faxe sendes på dk4
- I dag, torsdag den 7. marts klokken 19.00
- I morgen, fredag den 8. marts klokken 18.30
- Samt søndag den 10. marts klokken 15.00
Kommentarer