Karise

Annmari Sol synger i Visekælderen i Karise

Karise: AnnMari Sol fra Haslev står for underholdningen til månedens viseaften i Visekælderen.

Mandag den 1. februar klokken 19.30 kan man få motioneret lattermusklerne, når Annmari Sol sammen med pianist Claus Alsted underholder i Visekælderen.

De kalder programmet “en blandet fornøjelse” og det indeholder et rigt udvalg af kendte og mindre kendte danske viser, men også noget vi kan synge med på.

Annmari Sol, der bor i Haslev, har optrådt med viser i mere end 35 år. Desuden har hun spillet både revy og teater. Annmari Sol er kendt for at kunne sætte ekstra kolorit på en viseaften,  så spænd sikkerhedsselen og mød op til en glad aften på Kulturhuset Leopold.

Visekælderen har arrangement den første mandag i måneden fra oktober til april. Interesserede kan se Visekælderens program for vinterhalvåret på visekaelderen.dk.

Koncerten foregår mandag den 1. februar klokken 19:30 hos Visekælderen der holder til på Kulturhuset Leopold, den tidligere Karise Højskole, Bredgade 22, 4653 Karise.

Kommentarer