Anonym: Liget blev parteret og lå spredt i hele haven
Faxe.nu mødte sent fredag aften en anonym kilde, der på nærmeste hold har oplevet drabssagen på Ingridsvej i Faxe Ladeplads. Der er tale om et yderst bestialsk drab.
Kilden, der er en lokal fra området, fortæller at en naboerne til den dræbte 47-årige Peter Richter Andersen onsdag sidst på aftenen hørte skud i kvarteret.
Nærmeste nabo Anne-Lise Martinsen, har forklaret til TV2Øst hvad, hun mener, var optakten til det voldsomme drab.
– Da jeg slukkede fjernsynet hørte jeg der var skænderi og larm og en person der sagde: ”Nu holder du”. Og så var der en bil, der dyttede mange gange, hvorefter der blev ganske stille, siger Anne-Lise Martinsen til TV2øst.
Torsdag formiddag ringede en anden nabo 2 gange til politiet fordi der lå noget underligt i den dræbtes have.
– Flere naboer troede først at det var et rådyr der var blevet parteret og spredt i hele haven, der lå en kniv – og liget var spredt ud i hele haven, men på grund af den megen regn var det ikke til at se hvad det var, forklarer kilden til Faxe.nu
– Drabet og parteringen af liget må være sket mellem kl. 24 og 0300 natten mellem onsdag og torsdag, forklarer kilden.
Først torsdag eftermiddag kom en politipatrulje til stedet, og alarmerede derefter beredskabskorpset og mere politi.
– Politiet afspærrede området og gik også med sporhunde ad Elmuevej mod strandvejen og helt ned til stranden. Det bliver aldrig det samme område igen. Forestil dig at gå ud med skraldet en mørk aften og tænke på hvad der er sket herude, siger kilden til Faxe.nu
Ifølge TV2Øst blev ligets hoved fundet på taget af garagen.
Både den 47-åriges far og lillebror er sigtet i sagen. Mens retten tidligere i dag fredag valgte at løslade den 75-årige far, der dog stadig er sigtet i sagen for at forsøge at skaffe liget af vejen, er den 33-årige lillebror Jesper Andersen blevet fængslet frem til 8. september. Tragedien bunder tilsyneladende i et sørgeligt familiedrama.
Politiet har her fredag aften forladt området og man kan igen køre forbi ad Elmuevej. Der står stadig en af politiets mandskabsvogne kun huset og haven er afspærret.
Kommentarer