Antallet af indbrud i Faxe Kommune falder fortsat
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/06/indbrud_2-620x316.jpg)
Faxe Kommune: Antallet af indbrud i beboelser er faldet fra 84 i fjerde kvartal 2014 til 73 i fjerde kvartal 2015.
Der blev anmeldt 11.218 indbrud i private hjem i fjerde kvartal på landsplan. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Heraf blev der begået 73 indbrud i Faxe Kommune, hvillet giver kommunen en placering som nummer 37 på en liste over kommuner med flest indbrud. Det er en pænt fald fra fjerde kvartal 2014 hvor antallet af indbrud lå på 84. Det var igen et voldsomt fald fra 2013 hvor antallet var 113.
Til gengæld er antallet af indbrud i virksomheder steget fra 28 til 49, antallet af tyverier fra biler, både med mere er steget fra 40 til 49 og antallet af butikstyverier er steget fra 10 til 34.
Der blev begået 12 indbrud i beboelser i Stevns Kommune i samme periode, hvilket placerer Stevns som nummer 89 på listen over kommuner med flest indbrud.
Her ses en list over antallet af indbrud i Region Sjælland. Det første tal er placeringen ranglisten over alle danske kommuner. Herefter kommer antal indbrud i beboelser per 1000 indbyggere. 4. kvartal 2015. Tallet i parentes er det faktisk antal indbrud.
- 12. Ringsted: 3,4 (114)
- 33. Næstved: 2,2 (177)
- 37. Faxe: 2,1 (73)
- 41. Greve: 2,0 (99)
- 43. Køge: 2,0 (119)
- 44. Roskilde: 2,0 (171)
- 47. Sorø: 1,9 (57)
- 49. Lejre: 1,9 (52)
- 50. Holbæk: 1,9 (132)
- 51. Solrød: 1,9 (41)
- 69. Slagelse: 1,5 (117)
- 76. Lolland: 1,2 (52)
- 77. Kalundborg: 1,2 (59)
- 79. Odsherred: 1,2 (38)
- 81. Guldborgsund: 1,0 (60)
- 87. Vordingborg: 0,8 (36)
- 89. Stevns: 0,5 (12)
Kilde: Danmarks Statistik og Ritzaus Bureau
Kommentarer