Antallet af private arbejdspladser stiger i Faxe Kommune

Faxe Kommune: Fra 2012 til 2014 er der blevet skabt 323 nye arbejdspladser i Faxe Kommune.
Tendensen har været den samme over de seneste år, og flere undersøgelser bakker op omkring det positive budskab: Der bliver skabt flere private arbejdspladser i Faxe Kommune.
De seneste tal kommer fra Danmarks Statistik og viser en vækst på 1,34 % mellem 2013 og 2014. Det svarer til 91 ekstra arbejdspladser. Hos Business Faxe Copenhagen ser man naturligvis positivt på stigningen,
– Enhver ekstra arbejdsplads placeret i Faxe Kommune er en god nyhed. Selvom 91 arbejdspladser kan lyde som lidt, så skal man huske på to ting. Det indikerer at virksomheder vækster og nye åbner, samtidig skal de nye arbejdspladser ses som en positiv tendens der startede i 2012. Fra 2012 til 2014 er der blevet skabt 323 nye arbejdspladser! Det skriver Business Faxe i en pressemeddelelse.
Faxe Kommune er blandt de 10 kommuner i Region Sjælland, der har en positiv tilvækst i antallet af arbejdspladser, imens de 7 resterende kommuner må se sig selv i røde tal.
Kommentarer