Haslev

Antallet af spritulykker i trafikken falder, mens salget af alkometre slår rekord

Det er ikke uden omkostninger at blive taget for spritkørsel i Danmark. Det kan give store bøder og fængselsstraf. (Foto: PR)

Antallet af spritulykker i trafikken er faldet de sidste 20 år i Danmark. Samtidig er salget af alkometre i julefrokostsæsonen steget. December 2019 har slået rekord allerede, lyder det fra forhandler af alkometre.

December er højtid for julefrokoster, men desværre også højtid for spritkørsel. Heldigvis er antallet af spritulykker med personskade faldet meget de seneste 20 år i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 1998 kom 1.474 personer til skade i trafikken i forbindelse med en spritulykke, hvoraf de 126 blev dræbt. I 2018 var det samlede antal tilskadekomne nede på 394, hvoraf de 32 blev dræbt.

En del af forklaringen på den positive tendens kan være, at et stigende antal danskere vælger at tage et alkometer med i tasken, når de skal til julefrokost. I hvert fald er salget af alkometre i december steget de seneste år. Det viser salgstallene fra Danmarks største forhandler af alkometre til private, Testdig. Mikkel Roed, direktør i Testdig, siger:

– Allerede midtvejs i julemåneden har vi solgt 53 procent flere alkometre hos Testdig i forhold til, hvad vi solgte i hele december i 2017. Vores typiske kunde vil gerne kunne drikke et glas vin eller to til julefrokosten og samtidig være sikre på, at de er i stand til at køre hjem i bil.

Om sammenhængen mellem faldet i spritulykker i Danmark og stigningen i salget af alkometre siger Mikkel Roed:

– Selvom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem tallene, så er de alligevel forbundet. Tallene vidner i begge tilfælde om, at spritkørsel i dag er mindre acceptabelt blandt danskerne. At flere mennesker siger fra over for spritkørsel, og at flere tænker sig om, før de sætter sig bag rattet, hvis de har indtaget alkohol.

Flest alkometre per indbygger i Region Hovedstaden

Salgstallene for de sidste 10 år viser, at der er 55 procent flere alkometre per indbygger i Region Hovedstaden sammenlignet med de andre regioner. At brugen af alkometer er størst i storbyen, forklarer Mikkel Roed med, at man i København og omegn har mange områder med tæt trafik, og at flere mennesker derfor er opmærksomme på trafiksikkerhed. Ifølge Rådet for Sikkert Trafik sker de fleste spritulykker i Danmark da også på landet.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er ni ud af ti af de personer, der bliver taget for spritkørsel i Danmark, mænd. Det er altså mændene, der typisk har svært ved at lade bilen stå, når de har drukket for meget alkohol. Derfor kunne man forestille sig, at langt størstedelen af kunderne hos Testdig også var mænd. Men tallene viser, at fordelingen er mere jævn. 41 procent af køberne er kvinder. Dog er der ifølge Mikkel Roed sandsynligvis en del af disse kvinder, som køber alkometret til deres mand.

Selvom spritkørsel bestemt ikke er et ukendt fænomen blandt unge mennesker, så er der få unge, som køber et alkometer. Blot 5,5 procent af køberne de seneste 10 år har været under 34 år. Den samlede aldersgruppe fra 45 år og op dækker næsten 80 procent af det samlede salg.

 

Testdig.dk er en familieejet og -drevet virksomhed, der er registreret hos sundhedsstyrelsen som importør og distributør af Medico og IVD-tests samt hospitals- og lægeartikler. Testdig arbejder tæt sammen med Politiets tidligere leverandør af alkometre, Unimenco. www.testdig.dk

Kommentarer