Faxe Ladeplads

Arne Aasbjerg fortæller i ’Huset’

Arne Aasbjerg Foto: Jytte Egede

Den velkendte lokalhistoriker Arne Aasbjerg besøger ’Huset’, hvor han fortæller om ’Livet på Strandvejen i solskin og blæst’.

Torsdag den 26. januar klokken 19.30 besøger den velkendte lokalhistoriker Arne Aasbjerg igen ’Huset’, hvor han fortæller om ’Livet på Strandvejen i solskin og blæst’.

Arne er kendt for sine gode fortællinger om Faxe Ladeplads gennem tiderne. Denne gang handler det om livet på Strandvejen. Gennem ord og billeder skal vi stifte bekendtskab med turistlivet og andre spændende begivenheder.

Vi skal høre om pensionater, badehoteller, Rivierafester og sandstrandene.  Der bliver fortalt om hårde vinde, isskruninger, strandinger og de store ødelæggelser af strandvejen gennem tiden helt tilbage fra stormfloden i 1872.

– Vi gentager succesen med Arne Aasbergs foredrag om Livet på Strandvejen i solskin og blæst, da mange måtte gå forgæves sidst. Vi kunne næsten ikke bære at skuffe de mange, der måtte gå forgæves i oktober, siger Annamarie Andersen, Faxe Ladeplads Borger og Erhversforening.

Døren åbnes kl. 19.00.

Billetterne koster 40 kroner for medlemmer og 60 kroner for gæster. De kan købes i Frederiks Villa, på telefon 2369 4306, mellem kl. 17 og kl. 19, eller ved indgangen, hvis der stadig er flere billetter tilbage.

 

 

Kommentarer