Faxe Ladeplads

Arne Aasbjerg fortæller om strandvejen i HUSET

Faxe Ladeplads: Den kendte lokalhistoriker Arne Aasbjerg afholder foredraget ’Livet på Strandvejen i solskin og blæst’ torsdag.

Torsdag den 6. oktober klokken 19.30 besøger den velkendte lokalhistoriker of foredragsholder Arne Aasbjerg HUSET på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads. Arne er kendt for sine gode fortællinger om Faxe Ladeplads gennem tiderne. Denne gang handler det om livet på Strandvejen. Gennem ord og billeder skal tilhørerne stifte bekendtskab med turistlivet og andre spændende begivenheder.

Arne Aasbjerg fortæller om pensionater, badehoteller, Rivierafester og sandstrandene.  Der bliver fortalt om hårde vinde, isskruninger, strandinger og de store ødelæggelser af strandvejen gennem tiden helt tilbage fra stormfloden i 1872.

Døren åbnes klokken 19.00.

Billetterne koster 40 kroner for medlemmer af Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening. Gæster skal betale 60 kroner. De kan købes i Frederiks Villa, på telefon 2369 4306, eller ved indgangen, hvis der stadig er flere billetter tilbage.

Arne Aasbjergs foredrag plejer at være populære, så det anbefales at købe billetter i god tid.

Kommentarer