Arne og Carlos besøger Faxe til juni

Faxe: To verdenskendte strikkende nordmænd, Arne og Carlos kommer på besøg i Faxe til juni
Søndag den 16. juni besøger de to verdenskendte strikkende nordmænd Arne og Carlos Vinkældertorvet i Faxe. Arne og Carlos, er to strikkende norske mænd, der er blevet verdenskendte for deres bøger om strikning og hækling.
Arrangementet der er kommet i stand ved et samarbejde i mellem Fru Nielsens Galleri og Bog og Idé Faxe, foregår hos boghandleren, der rydder den forreste del af butikken. Her kan man høre om deres strikke/hækle historie, strikke sammen med dem samt købe deres bøger og få en autograf.
Billetter til arrangemnet koster 400 kroner inklusive et strikkekit til enten en mus eller en dukke.
Billetterne kan købes i Fru Nielsens Galleri eller via hjemmesiden www.frunielsensgalleri.dk
Arne og Carlos besøger Faxe søndag den 16. juni fra klokken 11 til cirka 13.30.
Kommentarer