Årsag til oversvømmelserne i Favrby fundet
Faxe Ladeplads: Årsagerne til de gentagne og voldsomme oversvømmelser i Favrby denne sommer er fundet.
Mangel på vedligeholdelse og ulovlig tilslutning fra naboer betød gentagne oversvømmelser, der kostede fire ejendomme fugtskader og skimmelsvamp samt tabet af en hund, der blev forgiftet i egen have af alger.
Efter at beredskabet tre gange på fire uger måtte ud med pumper til gadekæret, gik Kommunen i gang med at spule rørledningerne på Hestehavevej 16 og 18 samt Kissendrupvej 22, 24, 26 og 30. Det blev konstateret at rørledningen intet fejler og vandet har frit løb, indtil det stoppes på marken beliggende ml. Hestehavevej 14 og 16. Her fandt de en “stopklods” i rørledningen, derfor graver kommunens folk rørledningen fri og konstaterer et brud på rørledningen på godt 2 meters længde.
Det bliver derudover konstateret at en anden bredejer, ulovligt og uden de andre bredejeres tilladelse, har tilsluttet et overløbsrør fra en kunstigt anlagt sø, til at løbe gennem gadekær og fælles regnvandsledning. Det betød at der løb vand fra gadekær, 3 yderligere matrikler samt overløbsvand fra en min. 800 kvm. nyanlagt sø, gennem rørene på hestehavevej 16 og 18 samt Kissendrupvej 22, 24,26 og 30, hvilket rørledningerne ikke er dimensionerede til.
Bredejeren med marken er blevet pålagt at udbedre skaderne og sætte en brønd op i niveau med marken, og bredejeren med søen er blevet pålagt at stoppe vandtilførslen til rørledningen, indtil anden løsning findes.
På kissendrupvej 22 og 30 samt Hestehavevej 16 og 18 har grundejerne frivilligt valgt at udskifte rørene, trods fint gennemløb, for at der i fremtiden ikke skal herske tvivl om rørenes beskaffenhed.
– Oversvømmelserne kunne have være undgået hvis de to bredejere havde overholdt vandløbsloven samt hvis Faxe Kommune havde passet deres tilsynspligt og ikke bare sagt, “vandet kommer oppefra” – det kommer godt nok oppefra, men ser man stort på vandløbsloven har det jo heller ikke mulighed for at komme væk, udtaler Anne Pedersen, Kissendrupvej 22 til Faxe nu.
– Billedet viser hvordan tilstanden i gadekæret har set ud de sidste 3-4 uger efter at proppen på marken er gravet fri og søens overfladevand frakoblet, skriver Anne Pedersen.
Kommentarer