Haslev

Arthouse ONR i Finlandsgade inviterer til åbningsreception

Haslev: Billedkunstneren Olga Novitskaya-Ravn til åbner nyt galleri, Arthouse ONR, på Finlandsgade 26 i Haslev på lørdag.

Lørdag den 25. juni fra klokken 15 til 19 inviterer billedkunstneren Olga Novitskaya Ravn til åbningsreception og fernisering i sit nye galleri, Arthouse ONR, på Finlandsgade 26 i Haslev.

Olga Novitskaya-Ravn er født i Lida i Hviderusland. I 1995 flyttede hun til Sankt Petersborg, hvorfra hun dimitterede i 2002 med en magister grad i kunsthistorie. Hun har arbejdet på flere museer i Sankt Petersborg museer, Eremitagen, Vinterpaladset, Usupov Palads og Katharinas Palace i Zarskoje Selo. Hun flyttede til Danmark i 2004.

Hun maler mest i olie og akryl eller blandet ved hjælp af forskellige teknikker og hun maler på stort set alle overflader, fra lærreder til sten og store vægge. Hun arbejder i forskellige stilarter fra lyrisk realisme og udtryksfuld romantik til abstrakt fantasi. De stærke farver hun anvender skaber en særlig verden, som en flod af følelser eller en surrealistisk drøm.

37-årige Olga, der er dansk gfdt,  finder sine motiver overalt i naturen og hverdagen. De motiver der finder genklang i hendes sjæl, forsøger hun efterfølgende at rekonstuere på lærred. Nogle gange kan hun godt lide at omdanne naturlige motiver til halv-abstrakte former og give dem symbolsk betydning, men de beholder altid en forbindelse med virkeligheden. Hun forsøger at videregive følelsen af at være dybt forelsket i skønheden i verden og dens magiske poesi til beskueren.

Hendes malerier kan findes i private samlinger i både Danmark og udlandet. Hun har udstillet i flere europæiske lande.

Hvis man skulle få lyst til at have et af Olga’s malerierne derhjemme kan man enten købe eller leje dem. Ligesom Olga også gerne udfører malerier på bestilling.

Der vil i dagens anledning være mulighed for at nyde et glas champagne eller vin. I løbet af eftermiddagen kommer Phil Nice og spiller piano. Senere spiller Paul Harrison livemusik. Og der vil være et lotteri med åbningspræmier.

– Rammerne er sat til nogle hyggelige timer i godt selskab med mig. Jeg håber at rigtig mange af jer har lyst til at dele denne dag med mig, og ser frem til at byde jer velkommen, skriver Novitskaya-Ravn i invitationen.

Fremover er Arthouse ONR er åbent efter aftale, så man kan bare ringe til Olga og aftale tid for et uforpligtende besøg.

Kommentarer