Haslev

Autohuset Glostrup køber Olsen Bilers aktiviteter

olsen_biler_haslev

Haslev: Autohuset Glostrup overtager alle aktiviteterne i konkursramte Olsen Biler Ringsted-Haslev, der har en afdeling i Finlandsgade 31 i Haslev

Volkswagen og Skoda forhandleren Olsen Biler Ringsted-Haslev A/S, der har to afdelinger, på henholdsvis Bragesvej i Ringsted og Finlandsgade i Haslev, har for nylig indgivet konkursbegæring.

Siden da har kurator, advokat Nicolai Dyhr, fra advokatkontor Horten i Hellerup, ført intense forhandlinger for at finde en løsning. Ringsted og Haslev får en ny Skoda- og Volkswagen-forhandler, nemlig Autohuset Glostrup A/S.

– Så er det lykkedes! lyder det fra kurator Nicolai Dyhr, ifølge Dagbaldet.

Læs også: Folkevognsforhandleren i Haslev er gået konkurs

– Vi overtager aktiviteterne, bekræfter administrerende direktør Michael Therkildsen fra Autohuset Glostrup A/S, over for Dagbladet.

Det vides endnu ikke hvad handlen kommer til at betyde for medarbejderne eller kunderne.

Autohuset Glostrup A/S er autoriseret forhandler af Volkswagen og Renault og autoriseret Servicepartner for Volkswagen, Renault og AUDI. De bor på Hovedvejen 193 i Glostrup.

Kommentarer