Både spring og dressur på Tysbjerg Ridecenter

Rønnede: I den kommende weekend inviterer Rønnede til stævne på Tysbjerg Ridecenter
Lørdag den 6. og søndag den 7. september inviterer Rønnede Sportsrideklub til D-stævne i både spring og dressur på Tysbjerg Ridecenter. Der er springning om lørdagen og dressur om søndagen.
Stævnet afvikles på en udendørs grusbane mens opvarmningen foregår indendørs i ridehus.
Man kan læse mere om klubben og stævnet på klubbens hjemmeside www.rønnedesportsrideklub.dk.
Man kan følge Rønnede Sportsrideklub på facebook.
“Boden” vil have åbent under hele stævnet, med salg af kaffe, te, sodavand, kage, slik, toast med mere.
Rønnede Sportsrideklub tilbyder i samarbejde med Tysbjerg Ridecenter, undervisning på alle niveauer for både små og store. Ridecentret har heste og ponyer til både begyndere og øvede ryttere.
Man kan læse mere på ridecentrets hjemmeside www.tysbjerg.dk
Tilskuere er meget velkomne.
NB: Der skal parkeres på Tysbjerg Ridecenters P-plads, efter anvisning af P-vagter.
Stævnet afvikles den 6. og 7. september, begge dage fra klokken 10, på Tysbjerg Ridecenter, Hestehavevej 10, 4683 Rønnede.
Kommentarer