Bækvang afholder Frø Popup lørdag eftermiddag
Bækvangs Frø Popup er et frøbyttemarked hvor man kan bytte nogle af sine frø eller få nogle med hjem.
Lørdag den 11. marts fra klokken 13 til 17 afholdes der Frø Popup, på økogården Bækvang syd for Kongsted, hvor man kan dele havens overskud af frø, stiklinger, stauder, løg med mere samt hinandens viden om havebrug.
Hvis man ikke har nogen frø at bytte med, er man også velkommen.
Det er en god idé at medbringe frøene i mindre frøposer gerne med frøenes navn (sort og variant), indsamlingsår, samlested, dit navn og evt. kort dyrkningsvejledning. Medbring selv nogle små poser, hvis du vil have nogle frø med hjem.
Klokken 15 fortæller en haveekspert om havenetværker og bevaring af gamle sorter af spiselige planter.
Der vil være salg af kaffe, te og kage samt mulighed for at handle i gårdbutikken og klappe køerne i stalden.
Yderligereminformationer kan fås hos Marianne på telefon 2941 5662 eller marianne@baekvang.net eller hos Eulàlia på telefon 5632 6470 eller e-mail laneula@gmail.com. Her kan man også tilmelde sig.
Mødestedet er på økogården Bækvang, Tornemarksvej 9, 4683 Rønnede.
Kommentarer