Rønnede

Bækvang fejrer 25 år med økologi på lørdag

Rønnede: Lørdag den 4. februar fra kl. 12 inviterer den økologiske gård Bækvang til 25 års jubilæum

Da Marianne Albertsen og Steen Kjærsgaard overtog Bækvang i 1987 var de pionerer indenfor økologi og de lagde straks driften om til at blive fuldstændig økologisk, godt hjulpet af at den tidligere ejer næsten ikke brugte sprøjtemidler.

Gården opdrætter selv økologiske kvæg og grise på gårdens areal, der nu er tre gange så stort som i 1987. De første 6-7 år havde Marianne og Steen unge i familiepleje. Men siden da har Marianne Albertsen arbejdet inden for psykiatrien i Faxe Kommune, og har i meget lidt med den daglige drift at gøre.

En meget alsidig gårdbutik med økologiske varer blev etableret i 2001 og Bækvang har også salg via internettet. Steen leverer varer over det meste af Sjælland, og kører en dag om ugen til private kunder i København.

Bækvang startede i øvrigt deres eget bibliotek da kommunen nedlagde Rønnede bibliotek. Her kan man aflevere egne bøger, så kan andre låne dem og selv låne andres bøger.

Gården opvarmes af jordvarme og Marianne og Steen har investeret i et biologisk minirenseanlæg.

Bækvang ligger på Tornemarksvej 9 i Jyderup, 4683 Rønnede

 

 

Kommentarer