Balletten ’Romeo og Julie’ direkte fra det Kgl. i Haslev Bio

Haslev Bio: Haslev Bio transmitterer en af de helt store klassikere, balletten ’Romeo og Julie’ direkte fra Det Kongelige Teater i København.
Onsdag den 6. april klokken 20 transmitterer Haslev Bio en af de helt store klassikere, balletten ’Romeo og Julie’ direkte fra Det Kongelige Teater i København.
Siden premieren på Det Kongelige Teater i 1974 har John Neumeiers opsætning af Romeo og Julie været øverst på listen over de mest elskede værker i ballettens repertoire.
Både dansere og publikum elsker William Shakespeares tragiske og alligevel livsbekræftende fortælling om det unge par Romeo og Julie, som på fire dage mødes, forelsker sig, bliver gift og tager en skæbnesvanger beslutning.
For deres kærlighed er næsten dødsdømt på forhånd, idet Julies familie, slægten Capulet, og Romeos familie, slægten Montague, har ligget i strid med hinanden, så længe nogen kan huske.
Billetter til forestilling koster 185 kroner og de kan købes via Haslev Bio’s hjemmeside.
Kommentarer