Haslev

Bandemedlemmer var årsag til stor politiaktion

Haslev: Først på natten måtte Sydsjælland & Lolland Falsters Politi sende al disponibelt mandskab til Haslev hvilket resulterede i stor anholdelsesaktion.

Flere grupper af bandemedlemmer havde i aftenens løb været rundt på flere adresser i Haslev for at opsøge nogen, som de gerne ville have fat i dog uden held.

Efter rundturen i Haslev søgte man ind til Haslev’s bymidte, hvor man først forsøgte at komme ind på SinCity uden held da dørmændene på SinCity simpelthen lukkede indgangen for en periode hvilket fik bandemedlemmerne til at søge ned på Bykroen.

Kort tid efter at bandemedlemmerne havde udset sig Bykroen, hvor man havde været inde og lede efter nogle personer, ankom en større gruppe af betjente, hvilket fik bandemedlemmerne til at stikke af fra Jernbanegade i de fire biler, som de var ankommet i, men flugten blev dog kort da man fik stoppet de fire biler på Køgevej i Freerslev udenfor Haslev og den massive politistyrke fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne straks anholde de 11 bandemedlemmer, som dog blev løsladt igen lørdag morgen.

Vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne ikke oplyse nærmere om hvilken bandegruppering de anholdte bandemedlemmer tilhørte men oplyser her til morgen at man ikke fandt nogle former for våben på nogle de 11 anholdte bandemedlemmer.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer