Banedanmark nu klar til kamp mod blade på sporet

Haslev: Snart vil de gule løvfaldstroljer patruljere dag og nat på strækningen Roskilde-Køge-Haslev fordi blade på skinnerne gør dem sæbeglatte.
Når bladende begynder at falde af træerne, skal Banedanmarks gule løvfaldstroljer på arbejde for at spule skinnerne fri for nedfaldne blade, så passagererne oplever færrest mulige gener i togdriften.
På skinnerne bliver bladene til en fedtet substans, som gør det vanskeligere for togene at komme op og ned i fart. For at undgå, at det skaber forsinkelser, spules skinnerne rene med særlige sprøjtedyser, som er monteret på løvfaldstroljerne.
Løvfaldssæsonen varer godt en måneds tid, og på strækningen Roskilde-Køge-Haslev, kører de gule løvfaldstroljer både dag og nat.
Kommentarer