Haslev

Banedanmark opsætter hegn på Haslev Station

Haslev_Station

Haslev: Banedanmark opsætter nu et hegn ved perronovergangen på Haslev Station for at få folk til at sætte farten ned og orientere sig bedre, før de krydser sporene

I disse uger sætter Banedanmark ekstra hegn op ved perronovergangen på Haslev for at skærpe opmærksomheden yderligere hos dem, der krydser overgangene. De gående bliver i forvejen advaret om, at der kommer tog via røde advarselslygter og “gå-ikke-over-sporet” beskeden, der lyder i højttalerne.

Der er særligt fokus på Haslev Station, fordi perronovergangen også fungerer som en almindelig passage mellem to bydele.

Læs også: Haslev station blandt de 6 farligste

– Det nye hegn skal få folk til at sætte farten ned og orientere sig bedre, før de krydser sporene, forklarer Niels Hansen, Risk Manager i Banedanmark og han fortsætter:

– Vores observationer viser, at mange har hovedtelefoner på og også en del fart på, når de krydser overgangen. Og netop på disse stationer, hvor perronovergangen også fungerer som almindelig passage mellem to bydele, mener vi, at det giver særlig god mening at opsætte hegnet for at minde om, at man skal passe på ved perronovergangen.

Fodgængere og cyklister skal selvfølgelig fortsat respektere alle advarsler, når der kommer tog. Og det er under alle omstændigheder altid en god vane at kigge til begge sider, inden man krydser sporene.

– Togene kan komme fra begge side, og udviklingen har gjort dem mere lydsvage. Derfor ønsker vi at øge opmærksomheden hos trafikanterne. Er man opmærksom, og respekterer man advarselssignalerne, er det selvfølgelig helt sikkert at krydse sporene, siger Niels Hansen.

Kommentarer