Haslev

Barberen i Sevilla live i Haslev Bio torsdag

barberen_i_sevilla

Haslev: Haslev Bio viser en live transmission fra Opera National de Paris, af  operaen “Barberen i Sevilla”

Torsdag den 25. september klokken 19.30 Live-transmitterer Haslev Bio Rossinis berømte opera “Barberen i Sevilla” fra Opera de Paris.

Rossinis bemærkelsesværdige opera er uomtvisteligt den mest berømte ”opera buffa” (komisk opera) i musikkens historie. Ganske vist var premieren i februar 1816 i Rom en total fiasko, men allerede ved en genopsætning ugen efter blev den en dundrende succes, og siden har den gået sin sejrsgang verden over, blandt andet også i København.

Historien er enkel: Den smækre Rosina bor hos sin formynder, Don Bartolo, der også pønser på at gifte sig med hende. Selv er hun forelsket i grev Almaviva – og han i hende – og til at hjælpe sig med at forpurre Bartolos planer hyrer han den snedige tjener Figaro. Og så kan løjerne begynde – kedeligt bliver det ikke, og selvfølgeligt ender alt lykkeligt.

Billetterne til operaen koster 200 kroner. Prisen er inklusive et glas vin i pausen.

Man kan købe billetter til forestillingen på Haslev Bios hjemmeside.

Operaen Barberen I Sevilla kan ses Live fra Paris torsdag den 25. september klokken 19.30 i Haslev Bio,  Sofiendalsvej 4, 4690 Haslev.

Kommentarer