Baskisk folklore på Vinkældertorvet i Faxe

Faxe: På tirsdag kan man opleve den baskiske folkedansergruppe Alkarkide på Vinkældertorvet i Faxe
Tirsdag den 7. august om formiddagen optræder Alkarkide , en meget veletableret dansetrup fra Baskerlandet, der også har deltaget i internationale festivaler, på Vinkældertorvet i Faxe.
Truppen består af 33 dansere og musikere i flotte og festlige folkedragter, som repræsenterer alle Baskerlandets syv provinser.
Arrangementet starter ved Vandrerhjemmet klokken 11.30, hvor fra danserne går til Vinkældertorvet. Faxe’s butikker byder på sandwich i dagens anledning.
Senere tirsdag eftermiddag, klokken 15.30 optræder Alkarkide på TopCamp Feddet.
Det er De Dysted Spillefolk og Fensmark Folkedanserforening, der har inviteret baskerne til Danmark.
Kommentarer