Batmanden fra Faxe ude af OL i London

Faxe: Danmarks bedste bordtennisspiller, Michael Maze fra Faxe tabte aftenens kvartfinale mod tyske Dimitrij Ovtcharov

Michael Maze vandt på overbevisende vis sin første kamp ved OL over grækeren Kalinikos Kreanga. Og selvom han også vandt 1/8-finalen over den tredjeseedede japaner Jun Mizutani, var aftenens kamp mod tyske Dimitrij Ovtcharov, en for stor mundfuld for Batmanden fra Faxe, Michael Maze.

Tyske Dimitrij Ovtcharov, der er seedet som nummer otte ved OL-turneringen, vandt de to første sæt. Derefter tog Michael Maze de næste tre sæt.

Desværre vandt Dimitrij Ovtcharov 6 sæt og dermed blev et meget lige 7. sæt altafgørende. Ovtcharov fik i slutningen af sættet 2 sæt- og machtbolde, hvor Michael Maze afværgede den ene, men desværre tabte den sidste og dermed også kampen.

Tyskeren er dermed videre til semifinalen, mens Michael Maze må forlade OL.

Kommentarer