Faxe Ladeplads

Beach Party på stranden ved Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: En flok unge mennesker inviterer endnu engang til festlig Beach Party på stranden ved Faxe Ladeplads.

Lørdag den 6. august fra klokken 15.00 inviterer en flok unge mennesker til Beach Party. Det hele starter på Rolloskolen på Gammel Strandvej 12, hvor alle samles.

Klokken 16.00 er der afgang fra skolen til Faxe Ladeplads, som er en gåtur på 8 kilometer. På Facebook skriver gruppen, at de springer pausen på Hylleholt Skole over, og i stedet holder en længere pause i Lunden. Her vil man blive modtaget af Cult piger med gratis energidrikke og vandmelon, og der vil være mulighed for at gå på Tanken og Brugsen. Derefter følges alle ned til stranden.

På stranden vil der være et udendørs fest og diskotek med en DJ og mulighed for at købe mad.

Beach Party er et karnevalgsoptog, hvor alle klæder sig ud og går en rute fra Faxe til Faxe Ladeplads. Der vil være musik på ruten.

For at være med skal man være over 16 år, være udklædt samt have en pyntet vogn med, som skal være udstyret med en pose eller skraldespand, så der løbende kan ryddes op.

Formålet med Beach Party er at få et bedre samarbejde i Faxe Kommune, danne relationer på kryds og tværs af alder samt have en fælles fest.

Der vil være synlige voksne og vagter på stranden.

Kommentarer