Bedre korrespondance mellem bus og tog

Læserbrev: Bedre korrespondance mellem bus og tog på Faxe Syd
Indsendt af Knud Erik Hansen. Borgmester
Maria Falkbøl har i et tidligere læserbrev gjort os opmærksomme på, at korrespondancen mellem Østbanen og bus 630R på Faxe Syd ikke altid fungerer optimalt i morgentimerne.
Vi har derfor undersøgt sagen hos Region Sjælland og Movia, som vurderer at det er nødvendigt med mere køretid til bussen i morgenmyldretiden. Der planlægges derfor nu en ændring, således at afgangen kl. 7.13 kører fra Næstved lidt tidligere, så bussen ikke risikerer at blive forsinket ved ankomsten til Faxe Syd.
Vi har derudover drøftet med Regionstog at toget ikke må køre alt for punktligt. Movia og Regionstog har en aftale om, at toget skal afvente bussen, hvis den er indenfor synsvidde, på samme vis som bussen skal afvente toget.
Der vil desværre altid kunne opstå uforudsete forsinkelser i trafikken, men vi håber og tror, at de nye tiltag vil fjerne problemet og skabe en bedre korrespondance på Faxe Syd. Så vi kan fastholde og forhåbentlig også øge tilgangen til den kollektive trafik.
Kommentarer