Haslev

Bedstemødrene hjælper med strikkeundervisningen

Strikke-bedstemødre-001

Haslev: På Sofiendalskolen i Haslev mødes generationerne når bedstemødrene hjælper med at lære skoleleverne at strikke

Historiefortælleren Karsten Mathiasen deltager i et projekt der skal børn og ældre i Faxe Kommune tættere sammen, blandt andet ved at han arrangerer møder mellem børn og ældre. Skoler og ældrecentre kan for eksempel henvende sig til for at få praktisk hjælp til at mødes. Han tilbyder også at komme ud med et kort oplæg til personalemøder.

Karsten har som en del af sit arbejde sig forpligtet til at lave en rapport til inspiration for fortsatte positive møder mellem generationerne. Undervejs samler han også erfaringer med generationsmøder, som er foregået indtil nu, ofte ganske upåagtet.

Læs også: Klovn skal afholde generationsmøder i hele kommunen

Og det viser sig at der allerede foregår en del generationsmøder i al ubemærkethed. Karsten Mathiasen blev før jul ganske tilfældigt vidne til et møde mellem to generationer – eller måske snarere tre generationer på Sofiendalskolen.

– Før jul havde jeg været på Sofiendalskolen med nogle plakater om at vi manglede en skoleklasse, der gerne ville besøge Grøndalshusene. Jeg havde ikke fået nogen svar, og torsdag den 23. januar besøgte jeg skolen for at prøve at få fat i en lærer som ville være med, fortæller Karsten Mathiasen og fortsætter:

– Jeg var så heldig at møde Marianne Birch i slutningen af ti-frikvarteret. Jo hun var da positiv overfor det, men da det i det samme ringede ind til time, sagde hun at nu skulle hun have håndarbejde i 4. klasse og der ville komme tre bedstemødre og en mor og hjælpe med at lære børnene at strikke. Jeg fik lov til at komme med til timen og fotografere og snakke lidt med bedstemødre og børn. Det var en fin oplevelse! Det kan man da kalde et generationsmøde i den mest positive form.

– Jeg kan godt se, at det hurtigt kan gå i fisk hvis de taber maskerne. Så er det godt der står en bedstemor klar til at hjælpe til. Drenge såvel som piger lader til at være dybt koncentreret om at få styr på strikningens mysterier, fortæller Karsten.

– Det ville jo næsten være umuligt at lære 25 børn at strikke på én gang. Bente er farmor og har også været med da storesøsteren skulle lære at strikke. Nu har hun gået et par år og ventet på at være med igen, udtaler lærer Marianne Birch.

Bedstemor Anne instruerer med et stort smil. Andreas klager over at det er svært.

– Pjat med dig! ler hun.

– Engang kunne I heller ikke spille fodbold, men nu er I jo nærmest professionelle!

Timen går stille og roligt og hurtigt.

Fotos:

Billed 018: Bedstemor Anne hjælper Andreas, Andreas og Mike med strikningens svære kunst.

Billed 001: Bedstemor Anne viser Andreas grundreglerne.

Billed 008: Overalt i lokalet blev der strikket i grupper. Kirsten er farmor og det er det andet barnebarn hun er med i håndarbejdstimerne. Ja, hun havde gået og ventet på, at det blev muligt igen at komme med i skole! I baggrunden hjælper Kirstine, som er mor i klassen, også med, mens læreren Marianne er rundt og ordne forskellige ting.

Kommentarer