Bekymrede forældre fyldte godt til byrådsmødet

Rønnede: Forældre og personale mødte talrigt op torsdag aften for at protestere mod besparelser på børneområdet
Bekymrede forældre var, sammen med personale fra flere af kommunens daginstitutioner, mødt op til kommunalbestyrelsens møde torsdag aften, for at protestere mod nye besparelser på børneområdet.
På mødets dagsorden stod der blandt andet første behandling af budget 2015-2018 og dermed også et oplæg til en ny ejendomsstrategi.
Forslag til ejendomsstrategi, indledning:
Ejendomsstrategien indebærer, at en række kommunale opgaver med børn samles i bygningsfællesskaber. Disse bygningsfællesskaber dannes typisk i skolebygninger, hvor der grundet lavt elevtal er plads til andet end skolevirksomhed. Bygningerne indrettes i samarbejde med de kommende brugere af bygningerne ud fra de rammer, der sættes omkring budget og lokation.
Forslaget indebærer at nogle af kommunens daginstitutioner lukkes og at andre flytter over på kommunens skoler.
Center for Ejendommes forslag til en ny ejendomsstrategi kan downloades fra kommunens hjemmeside.
Kommentarer