Bent Schmidt udstiller på Haslev Bibliotek
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2018/08/resized_20180720_130920_3094_stg-620x461.jpg)
Han har, fortæller han, gennem årene arbejdet med billeder i mange forskellige formater. Det største var en rumudsmykning på 80 kvadratmeter i den daværende Haslev Tømmerhandel. Ud fra et forlæg udførte Håndværkerhøjskolens malerhold det store arbejde. Det er i dag delvis forsvundet efter at BYGMA har overtaget firmaet.
I det sidste halve år er han gået i den modsatte retning og har udelukkende malet hvad han kalder småbilleder: Landskaber, opstillinger og nonfigurative oliebilleder i A4-format.
Det er hans udstilling nummer 103.
Han udstiller et udvalg på 30 billeder i hele august måned.
Udstillingen kan ses i Bibliotekets udlånsområde fra torsdag den 2.8 til torsdag den 30.8 i bibliotekets åbningstid.
Kommentarer