Beredskabschef beholder kørekortet
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/04/brandbil_blink.jpg)
Faxe Kommune: Flemming Nygaard, der er beredskabschef i Næstved Kommune, blev dømt for uheld men beholder kørekortet
Tirsdag den 3. marts om formiddagen var Flemming Nygaard, der efter planen skal være chef for det nye fælles kommunale beredskab i Vordingborg, Faxe, Næstved og Ringsted kommuner, tilsagt til at møde i Retten i Næstved.
Flemming Nygaard, der er beredskabschef i Næstved Kommune, kørte den 7. maj 2013, under en udrykning i en indsatslederbil, galt på vej til en brand i en ejendom på Ramsherred i Næstved. I krydset mellem Parkvej og Østre Ringvej overså han en 34-årig kvindelig bilist, der kørte over for grønt fra højre og ikke havde set de blå blink eller hørt udrykningshornet.
Læs også: Chefen for det nye fælles beredskab tæt på at miste kørekortet
Anklager Charlotte Grænge Larsen mente at der var tale om en grov færdselsforseelse og havde krævet at Flemming Nygaard mister kørekortet betinget i to år.
Men dommer Bo Rasmussen mente ikke, at der var retslig praksis for at frakende førerretten, når der er tale om et udrykningskøretøj med en chauffør, der tjener samfundets interesser. Det skriver Sjællandske ifølge TV Øst. Flemming Nygaard fik en bøde på 2.000 kroner.
Kommentarer