Beruset 24-årig tilbragte natten i detentionen

Faxe: En 24-årig beruset mand råbte, spyttede og sparkede efter folk på Grønningen i Faxe, sent fredag aften.
Politiet blev fredag den 10. juli kort før midnat kaldt ud til nogle uroligheder på Grønningen i Faxe.
Årsagen til urolighederne viste sig at være en 24-årig beruset mand, der var mødt op til en privat fest, hvor han ikke var ønsket. Da betjente kom til stedet, var den 24-årige uden for, hvor han råbte, spyttede og sparkede efter folk i området. Flere gæster på steder forsøgte at holde ham tilbage. Imidlertid faldt han ikke til ro, så betjentene måtte anholde ham og give ham håndjern på.
Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og kørt til detentionen i Næstved, hvor han hvilede ud til klokken 7 næste morgen.
Kommentarer