Beruset 27-årig landede ude på marken ved Piberhusvej
En beruset 27-årig slap uskadt fra en flyvetur, hvor han først nedlagde et skilt og kørte over kampesten for at lande på siden ude på marken.
Fredag den 16. februar klokken 16.39 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, der var sket i krydset Molktesvej/Piberhusvej/Holte Alle uden for Haslev. Føreren af en personbil mistede herredømmet over bilen, som nedlagde et skilt og røg ind over et par kampesten for at lande på siden ude på marken.
Føreren – en 27-årig mand – kom ikke noget til ved uheldet, man en alkometertest afslørede en temmelig høj promille. Den 27-årige blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kommentarer