Beruset 42-årig mand fra Faxe sov i stjålet bilen
En 42-årig mand fra Faxe, uden kørekort men iført promille, var tirsdag morgen faldet i søvn i en stjålet bil på Hovedgaden i Faxe Ladeplads.
Tirsdag den 10. oktober klokken 7.46 fik politiet en anmeldelse om, at der holdt en bil skævt parkeret ved Circle K på Hovedgaden i Faxe Ladeplads. Der sad en mand og sov i bilen, og han havde en åben øl mellem benene.
Det var en 42-årig mand fra Faxe, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var et pænt stykke over det tilladte. Det viste sig også, at han ikke havde noget kørekort, og at ejeren af bilen ikke havde givet ham lov til at køre i den.
Derfor blev den 42-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for tyveri af bilen.
Kommentarer