Faxe Ladeplads

Besøg hos krible-krabledyrene på Feddet

Feddet: Naturvejlederen inviterer alle der har lyst til at komme med på opdagelse i krible-krabledyrenes verden.

Onsdag den 29. juni klokken 10 inviterer Faxe kommunes naturvejleder Sara Gelskov på tur med Blå Flag til stranden for alle nysgerrige børn og voksne.

Med vandkikkerten nedsænket i strandens lave vand åbner havbundens verden sig for den der giver sig tid til at kigge, og deltagere på turen kan opleve det vrimlende liv af hundestejler, tanglopper, og tanglus.

Der er mødested ved Naturcenter Fiskerhuset, der ligger på Feddet Camping, 3 minutters gang fra campinginformationen.

Turen der er gratis begynder klokken 10 og varer to-tre timer.

I Fiskerhuset kan man låne fiskenet og waders af naturvejlederen, derfra er der en gåtur på 10 minutter ned til vandet.

Husk mad og drikke, samt lidt skiftetøj – at få våde ærmer og sokker er en del af oplevelsen!

Mødestedet er Naturcenter Fiskerhuset, Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe.

 

Kommentarer