Haslev

Besøg på Roskilde Kloster med Haslev Husmorkreds

roskilde_kloster

Haslev: Haslev Husmorkreds inviterer alle interesserede på en spændende sommerudflugt til Roskilde.

Tirsdag den 25. august inviterer Haslev Husmorkreds på udflugt til Roskilde Kloster. Roskilde Kloster er en lille kulturhistorisk perle midt i Roskildes travle centrum. Klostret, der ligger fem minutter fra Domkirken, er et unikt, historisk bygningskompleks med en stor parklignende have samt en hel speciel kulturhistorie.

Efter en rundvisning på klostret går turen videre til restaurant“Toppen”, hvor der bydes på kaffe og kage. Restauranten er beliggende på toppen af Roskilde Vandtårn, som er 34 meter højt og rummer 6 millioner liter vand. Tårnet står på en bakketop. Så man er 84 meter over fjorden og kan nyde udsigten til blandt andet Frederiksværk og København.

Turen koster 250 kroner for medlemmer af Haslev Husmorkreds, mens gæster skal betale 300 kroner.

Der er bindende tilmelding til Ida og Peter på telefon 56 31 32 62 fredag den 14. august mellem klokken 10 og  14.

Der er afgang fra stationspladsen i Haslev klokken 12.00 og forventet hjemkomst cirka klokken 17.30.

restaurant_toppen_roskilde

Kommentarer