Tre bestilte færdselskontroller i Rønnede i påsken

Freerslev: Færdselspolitiet fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi aflagde tre bestilte besøg i Rønnede i påsken
Langfredag den 18. april mellem klokken 10:45 og 11:45 udførte færdselspolitiet færdselskontrol på Faxevej i Rønnede. Her må man højst køre 50 km/t og det var der en enkelt der ikke overholdt.
Samme dag mellem klokken 10 og 10.20 havde politiet også tjekket trafikken på Dalgårdsvej uden at finde fartsyndere eller andet.
2. Påskedag, mandag den 21. april var færdselspolitiet på besøg på Ny Næstvedvej, i byzonen hvor man højst må køre 50 km/t. Det var der to der ikke overholdt. Den højeste hastighed blev målt til 74 km/t.
Siden den 1. april 2014 har man kunnet bestille en færdselskontrol hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på www.bestilenfærdselskontrol.dk
Kommentarer