Faxe by

Bestyrelsen fortsætter i DI Sydsjælland

DI Sydsjællands bestyrelse fortsætter uden ændringer i mandskabet. Det blev vedtaget ved en generalforsamling afholdt ved videomøde tirsdag den 19. maj 2020. Foreningen dækker Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg Kommune, og bestyrelsen har virksomhedsrepræsentanter fra alle fire kommuner.

Formandskabet består fortsat af formand Klaus Rønholt, direktør for Faxe Kalk A/S, mens Managing Director Jacob Møller fra Insatech A/S og adm. direktør Peter Rosenkrands fra Knudsen Extrusion ApS beholder posterne som næstformænd.

Formand Klaus Rønholt glæder sig til at fortsætte arbejdet som formand for DI Sydsjælland:

– Jeg er glad for, at vi kan fortsætte med et engageret hold. Vi har virksomheder fra forskellige brancher, som hver især har et unikt perspektiv med i bestyrelsesarbejdet. Det er et stærkt afsæt, når vi også fremadrettet skal diskutere, hvordan vi bedst kan styrke virksomhedernes lokale konkurrenceevne. Ikke mindst i en krisetid. Derfor hører vi også altid gerne fra andre medlemsvirksomheder, som har idéer eller forslag til vores regionale prioriteter, siger Klaus Rønholt.

Bestyrelsen for DI Sydsjælland ser sådan ud:

  • Direktør Klaus Rønholt, Faxe Kalk A/S
  • Managing Director Jacob Møller, Insatech A/S
  • Adm. direktør Peter Rosenkrands, Knudsen Extrusion A/S
  • Divisionsdirektør Andreas Nyborg, De Forenede Dampvaskerier, St. Heddinge
  • Salgs- og udviklingsdirektør Birgit Rasmussen, Casa Arkitekter A/S
  • Adm. direktør Jeppe Graa Rasmussen, Mad Synergi ApS
  • Finance Director Kim Holmberg, Ardagh Glass Holmegaard A/S
  • Direktør Mette Radich Pedersen, Næstved Pulverlakering A/S
  • Adm. direktør Tommy Jensen, ROPOX A/S

/Ritzau

Kommentarer