Haslev

Besvarelse til HFC på tre spørgsmål til byrådet

fodbold

Besvarelse til HFC på tre spørgsmål til byrådet.

  • Ved et driftstilskud på 700.000 kr. pr. år i banens levetid, som må forventes at være 10 år, kan Haslev FC drive og anlægge en ny bane, 11 + 8 mandsbane, uden af bruge anlægsmidler. Er det økonomisk ansvarlighed fra byrådets side, at vælge den dyre løsning og ikke afsøge alle muligheder?

Præmissen for de kommunale beregninger er at Kommunen har arealet, disponerer hvem der bruger det og hvornår og i øvrigt fastligger vedligeholdelsesniveau for anlægget.

HFC har i dag aftale kunstgræsbane placeret, på kommunal jord, der stilles omkostningsfrit til rådighed. HFC kunstgræsbaner modtager et kommunalt tilskud og disponerer selv hovedparten af tiden på banen.  Faxe Kommune råder alene over 6 timer pr uge i tidsrummet fra 1. november til 1. april plus op til 20 træningskampe.

De nævnte timer tager primært sigte på de 3 klubber, der udover HFC anvendte den tidligere grusbane samme sted: Svalebæk IF, Terslev IF og Bråby Sportsklub.

Timer udover de nævnte skal Faxe Kommune betale særskilt for.

Præmisserne for de to løsninger er ikke sammenlignelige.

Placering af kunstgræsbaner handler ikke kun om økonomi på det enkelte anlæg, men også Kommunens overvejelser for hvor og hvordan man i øvrigt ønsker at stille faciliteter/anlæg/kunstgræsbane til rådighed.

Vintertilbuddet i den østlige del af kommunen omfatter to grusbaner i hhv. Faxe og Rønnede.

  • Hvis der etableres ny kunstbane i Faxe, er Faxe Kommune indstillet på at give Haslev FC det samme driftstilskud, 700.000 kr. årligt pr. bane, så klubberne bliver stillet ligeligt?

Jf. ovenstående kan der ikke sættes lighedstegn mellem en bane i kommunal drift – stillet bredt til rådighed og en bane i tilskudsmodel – med begrænset anvendelse for andre klubber.

En tilskudsmodel må i givet fald forhandles. Og der forestår en forhandling mellem HFC og Faxe Kommune, idet nuværende aftale udløber den 31. oktober 2021.

På den lange bane kan man selvfølgelig diskutere i hvilket regi kunstgræsbane drives.

HFC har ønsket at gøre det hurtigere end Faxe Kommune så sig i stand til det. Respekt for det.

  • Hvis der etableres ny kunstbane i Faxe, vil Faxe Kommune frigive de kommunale timer på Haslev FC’s nuværende bane?

Mit forslag til svar er nej.

Faxe Kommune ønsker fortsat at kunne disponere et antal timer til fodboldklubber i den vestlige del af kommunen. Tilskud/betaling giver FK en brugsret til anlægget, som vi ikke ønsker at give afkald på.

Hvis anlægget alene kan disponeres af HFC, så kan man principielt diskutere hvorfor og på hvilket grundlag Faxe Kommune skal bidrage til anlægget.

Til sammenligning har Faxe Kommune aftaler med hhv. Faxe Hallerne og Haslev Hallerne, hvor man samlet set giver tilskud og betaler for skoler og foreningers brug af faciliteterne, så faciliteterne kan drives og udvikles over tid og Faxe Kommune disponerer de timer vi har ”købt”, hvilket sker i et samarbejde.

René Tuekær

Formand for Plan- & Kulturudvalget

Kommentarer