Haslev

Betema Hobby flytter til august

strikke_cafe

Haslev: Hobbybutikken Betema, Jernbanegade 57, flytter efter sommerferien til Jernbanegade 6, på hjørnet af Sofiendalsvej.

Mandag den 3. august åbner Betema Hobby i nye flotte lokaler i Jernbanegade 6, der hvor Krogh Sko og Fru Blomst før lå.

Betema Hobby, som har ligget i Haslev i 31 år,  åbner i de nyistandsatte lokaler på hjørnet af Sofiendalsvej, efter sommerferien.

Hos Betema kan man finde et utal af hobbyartikler til både private kunder og erhvervskunder. Butikken har et utroligt bredt udvalg der spænder over akryl- og ansigtsmaling, bånd i alverdens farver, flamingo i forskellige former, modelbyggesæt, kort, karton, filt, perler, syartikler og meget andet. Betema har desuden et stort udvalg af strikkegarn.

Betema tilbyder derudover brodering og tryk på tøj. Hobbybutikken har de sidste otte år haft Hanne Klinge som indehaver.

Betema holder sommerferielukket fra lørdag den 11. juli til og med søndag den 2. august.

Hobbybutikken åbner i de nye lokaler i Jernbanegade 6, mandag den 3. august.

Kommentarer