Debat: Så lykkedes endelig for kommunen at sikre sig adgang og ejerskab til Gefion. Et af de sidste, af de gamle etablissementer der var med til at gøre Faxe Ladeplads til et elsket og attraktivt rejse- og feriemål.

Indsendt af Faxe Ladeplads By- og Kystlaug

Der har gennem meget lang tid været en had/kærligheds kampagne med alle mulige forslag til, hvad der skulle ske med perlen/ruinen, når eller hvis den kunne erhverves.

GEFION med sin særegne arkitektur, er et meget smukt hus fra en svunden tid. Hvis man forstår at se ind bag forfaldet, er sjælen stadig intakt og der bør gøres endog meget store anstrengelser for at bevare dette enestående sted. ”Hotel GEFION” fik i sin tid sit navn, fordi det stenhuggeri der fremstillede GEFION springvandet i Kbh, lå på den adresse.

Det er nemt at sige ”væk med den ruin” og prædike håbløshed, men tænk hvordan de gl. kulturbyer i Europa ville have set ud, hvis alle tænkte sådan, da krigen sluttede.

Prøv dette tankeeksperiment: huset er revet ned og væk —– hvad så, hvem eller hvad kan forrente en byggegrund til den pris. Svært at komme i tanke om en anvendelsesmulighed. Hvilken bebyggelse, institution eller næringsdrivende er der brug for, som kan hente en omsætning, der kan betale lejen på den adresse?

Den gamle Brugs står snart tom. Der er mange gode forslag til en anvendelse, men ingen der kan generere en husleje. Genbrugsforretning kunne ha’ været godt; men en sådan åbner nu i den gl. Skibsproviantering ved havnen, rigtig fint.

Der er brug for, at alle besinder sig og går i tænkeboks.

Vort forslag er, at man ikke forhaster sig. Hvis kommunen foreløbig sørger for at Gefion er tæt på tag og fag, vil forfaldet bremses og der vil blive god tid til at tage mere endegyldige beslutninger.

Læs også: Bygningsbevaring – et aktiv for lokal udvikling

De fine postkort samt nyere fotos viser tydeligt, at en almindelig oprydning, med fjernelse af vækster op ad væggene, affald på gårdspladserne, spurvereder under taget og reparation af tagrender, nedløbsrør og vinduer, vil give et helt andet indtryk og  skabe optimisme, når bevaringsværdien skal bedømmes.

Vi er sikre på, at mange borgere vil give nogle frivillige timer og gerne møder op med rive, kost og anhænger for at bidrage til oprydningen.

Nedrivningspuljens penge kan også bruges til bevaring, ligesom der er mange Fonde, der giver betydelige beløb til sikring af  kulturminder og bevaringsværdig arkitektur. Skulle man ikke forsøge en bevaring ad den vej, inden der træffes beslutninger, som ikke kan gøres om?

GEFION ville danne den naturlige ramme for en lille restaurant med udendørs servering evt. selskabslokale, turistkontor, ishus, lokalmuseum, filmaftner, Hostel mm. En bevarelse vil sikre at vores lille bytorv, som blev etableret for en del år siden, bevarer sin mening og give en fin baggrund for fx torvedage.

Et lokalmuseum kunne sikkert blive til virkelighed med  hjælp fra Arne Aasbjerg, der i sin egenskab af lokalhistoriker har indsamlet betydelige mængder af historier, billeder og genstande fra Ladepladsens fortid som  fiskerlandsby og udskibningshavn for kalk.

Der ligger givet adskilligt fra fortiden gemt i andre borgeres samlinger. Ting fra stormfloderne, de mange hundrede forlis, gamle nedrivninger, malerier, sømands souvenirs m.m., som kan doneres, hvis der oprettes et museum.  Der er allerede gode kræfter i gang, som vil bidrage med historien om Ladepladsen som ferieparadis og badeby.

På rejser til andre byer er det ofte bytorvet, der gør indtryk. Dér fotograferer man hinanden, dér holder man rest, dér slukker man tørsten, dér hører man gademusik og dér ønsker man at vende tilbage til.

Uden GEFION bliver torvet i Faxe Ladeplads en meget trist og uinteressant plads. Der er selvfølgelig benzintanken,  blomsterforretningen og den ny Brugsfacade. Men der kommer til at mangle noget –