Haslev

Bibliotekernes SMS-julekalender fra i dag

Faxe Kommune: Faxe Bibliotek tilbyder nu en ny service, nemlig SMS-julekalendere for både børn og voksne

Nu kan man komme i julestemning ved at modtage et nyt afsnit af en julekalenderhistorie på sms alle 24 dage, fra i dag til og med juleaften.

SMS-julekalenderen startede sidste år som forsøg i Aarhus. I år er 38 af landets biblioteker gået med i projektet, deriblandt også Faxe Bibliotek. Over 3 millioner danskere – store og små – kan i december få en julekalenderhistorie hver dag i 24 dage.

SMS julekalenderen for voksne hedder Rød som sne og er skrevet af Merete Pryds Helle

Rød som sne, handler om Kevin, der er anklaget for at have andel i sin mors død; han bliver sat i pleje hos Gitte og Tom af sin socialrådgiver Dhruv mens han har fodlænke på. Historien handler om deres indbyrdes relationer og Dhruv og hans indiske kone Devikas indvirkning på deres fælles skæbne gennem 24 dage i december.

SMS julekalenderen for børn hedder Kalder alle nisser og den er skrevet af Hanne Kvist & Martin Glaz Serup

“Kalder alle nisser. Vågn op Det er JM her.” Sådan begynder årets SMS-julekalender i 24 afsnit for børn. Denne julekalender er kun for børn! – Man skal hjælpe JM igennem en hemmelig julemission i december måned.

Det er gratis, man skal blot betale alm. sms-takst for den ene SMS der skal til for at tilmelde biblioteket betaler for julehistorien.

 

Kommentarer